Fårene flyttes

Fårelauget flytter fårene til Lilleø

Medio maj sejles får og lam normalt over til Lilleø hvor de skal afgræsse øen til glæde for vor jordrugende vadefugle, ænder og måger. Afgræsningen af Lilleø har bevirket at Lilleø er blevet den vigtigste yngle og raste biotop i hele Roskilde Fjord. Her ruger Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svane, klyde, strandskade, rødben, gæs, hvidklire, fjordterne, gråand, krikand, skeand, skallesluger, edderfugl og dagligt kommer havørnen forbi for at se om den kan snuppe sig en fed steg. Selv om der ikke er adgangsforbud på Lilleø, ser jagtforeningen gerne, at besøgende holder sig på østsiden af Lilleø bakken.