Foreningsaften tirsdag den 6. februar kl. 19.30
Årets første foreningsaften afholdes tirsdag den 6. februar kl. 19.30 i jagthytten i Langløbet 10 D.
Denne aften skal vi rundt om biodiversitet og jagt.
Vi lytter til et debatindlæg fra radioprogrammet "Vildspor" hvor værten Rasmus Ejernæs tager jagt i Danmark under lup ift. biodiversiteten i Danmark. Om programmet er anført:
"Vi har haft virksomhederne, landbruget, skovbruget og erhvervsfiskerne under luppen, og nu er turen kommet til jægerne. Vi stiller spørgsmålet: Hvad kan jægerne gøre for at tage ansvar for biodiversitetskrisen? Først taler vi med seniorforsker Camilla Fløjgaard, som har forsket i betydningen af de landlevende pattedyr for økosystemernes funktioner og derefter med vildtbiolog Niels Kanstrup, som har forsket og rådgivet om forvaltningen af hjortevildtet i Danmark. Vi spørger Camilla og Niels, hvordan deres ønskeliste til jægerne ser ud, hvis de får helt frit spil. Til slut taler vi med formand i Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen for at høre hvad jægerne selv tænker om naturforvaltning og biodiversitet og om de kan indfri nogle af biologernes ønsker."
Der bliver helt sikkert en god debat denne aften.
Venlig hilsen
bestyrelsen